
15/09/2025 0 Kommentarer
Kammerkoncert med musikere fra ATHELAS-ensemblet
Kammerkoncert med musikere fra ATHELAS-ensemblet

Vi inviterer til kammerkoncert med fire musikere fra ATHELAS-ensemblet.
Ensemblet består af nøje udvalgte musikere, som alle kendetegnes ved deres lyst og evne til at arbejde med nyskabende projekter, der bryder de æstetiske barrierer.
Ofte er det krævende at spille den musik, som ATHELAS præsenterer, fordi musikken bryder grænser på flere niveauer samtidig. Det kræver meget af hver enkelt musiker. Den enkelte musikers dedikation til den ny musik er afgørende.
Alle disse fire musikere er både fremragende solister og ensemblemusikere. Det kræver sinfoniettabesætningen, hvor alle pladser fra træblæsere, messingblæsere, strygerstemmer til klaver, harpe og slagtøj er solistisk besat.
I Timotheuskirken skal kvartetten spille Olivier Messiaens "Kvartet til tidens ende". Værket blev til i en koncentrationslejr under anden verdenskrig, og ensemblet har valgt den i år for at markere 80-året for krigens afslutning.
Desuden opføres et værk skrevet til lejligheden af den unge danske komponist Felix Tetz.
Medvirkende:
Anne Ngoc Søe (violin), Anna Klett (klarinet), Andrew Power (cello) og Manuel Esperilla (klaver)
Gratis entré.
Kommentarer