Koncert med Kammerkoret Richters Skala

Koncert med Kammerkoret Richters Skala

Koncert med Kammerkoret Richters Skala

Søndag 22. juni 2025, kl. 16:00
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Nu dufter det atter lysegrønt af græs, når den danske sommer melder sin ankomst - det markeres ved denne sommerkoncert med kammerkoret Richters Skala og pianist Anna Flodmark, hvor nordiske komponister er i fokus.

Tematikker som romantik, natur og kærlighed danner rammen for musikken skrevet af bl.a. Peterson-Berger, Lars Edlund, Johannes Johansson og Ola Gjeilo.

Vi skal både forbi fyrreskoven, nordlys, den stemningsfulde sommeraften og de smukke stjerner.

Til denne koncert akkompagneres kammerkoret Richters Skala i flere af værkerne af den talentfulde svenske pianist Anna Flodmark på kirkens flygel.

Standard 75,- kr.
Nedsat pris 50,- kr.
Billetter købes i døren via MobilePay.

Koncerten opføres også i Emmauskirken på Frederiksberg d. 17. juni 19.30.

OM KORET
Richters Skala er et danskbaseret, ungt kammerkor på 23 medlemmer. Koret har specialiseret sig inden for det klassiske repertoire, med forkærlighed for den nordiske kormusik. Kendetegnende for koret er lysten til at musicere på et højt kunstnerisk niveau, samtidigt med at hver sanger har et bærende solistisk ansvar. Richters Skala er et aktivt kor. De synger koncerter i hele Danmark og samarbejder med andre musikere. Sidste år opførte de Vivaldis Gloria og Magnificat i samarbejde med orkesteret Originalerne og solisterne Hanne Marie le Fevre og Cassandra Lemione, og senest optrådte optrådte de med strygekvartetten AKELA. Koret er grundlagt - og ledes til dagligt - af Laus Richter Larsen.

 

OM PIANISTEN
Anna Flodmark er en svensk pianist og musiker, der nyder at udforske krydsfeltet mellem forskellige kunstformer, genrer og udtryk. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2024, og spiller flittigt i forskellige kammermusikalske sammenhænge og har en særlig interesse for vokalmusik og moderne musik. Nogle af hendes seneste optrædener inkluderer programudgivelseskoncerten for KLANG-festivalen i 2025, uropførelsen af det musikdramatiske værk Almqvistiana, skrevet til hende og en sanger, samt en række koncerter ved samtidsmusikfestivalen Ung Nordisk Musik i 2024. Hun har også indspillet musik til den anmelderroste danske spillefilm My Eternal Summer, som havde premiere på San Sebastian International Film Festival i 2024.

 

OM DIRIGENTEN
Laus Richter Larsen er uddannet kordirigent, sanger og sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Hun er specialiseret i den nordiske musiktradition, samt moderne kormusik og vokalimprovisation. I 2014 stiftede Laus vokaltrioen Trio Tilo, med hvilken hun har givet koncerter i både ind- og udland.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed