Timotheus Kirke byder velkommen til en stemningsfuld aften med violinisten Khalida De Ridder og pianisten Hugo Selles, som vil fremføre to af violin- og pianolitteraturens helt store mesterværker: César Franck Sonate i A-dur og Richard Strauss’ Sonate i Es-dur.

Den spanske pianist, komponist og producer Hugo Selles er kendt for sit alsidige kunstneriske virke, der spænder fra soloklaver og kammermusik til komposition og produktion på tværs af forskellige musikalske genrer. Han har optrådt i koncertsale og på festivaler i Europa, Singapore, USA og Australien, vundet priser i flere musikkonkurrencen og er kunstnerisk leder af den Spansk internationale kammermusikfestival Horizontes Clásicos. 

 Khalida De Ridder, violinist med belgiske og hollandsk-indonesiske rødder, voksede op i det nordlige Australien og begyndte at spille violin som fireårig. Hun har modtaget adskillige priser og legater og videreuddannede sig blandt andet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og under solist/PhD uddannelse har taget flere residencies i Paris under Guillaume Sutre. Som både solist, kammermusiker og orkestermusiker har hun optrådt i store dele af Europa og Australien, herunder i Sydney Opera House og Melbourne Recital Centre.

Aftenens program præsenterer to hovedværker fra den sene romantiks violin- og klaverrepertoire

César Franck’s violinsonate i A-dur blevet skrevet i 1886 . Selvom Franck var 64 år gammel i 1886, var han stadig først og fremmest kendt som organist.

Første sats stiller to temaer over for hinanden snarere end at udvikle dem: det første præsenteres næsten udelukkende af violinen, det andet af klaveret. Disse temaer – især violinens – vender tilbage i de følgende satser som en form for cyklisk genanvendelse af musikalsk materiale.

Anden sats er et dramatisk scherzo i d-mol. Den indledes som en turbulent klavertoccata, hvorefter violinen træder ind med en fremadstormende melodi i forskudte rytmer. Der optræder lyriske og eftertænksomme mellemspil, der fungerer som trio-afsnit, men den urolige toccata vender altid tilbage og afslutter satsen med en storslået bevægelse mod D-dur.

Den stemmeføringsbaserede kromatik, høres tydeligt i klaverets næsten Tristan-agtige indledning til tredje sats, Recitativo-Fantasia. Denne indledning henviser også til sonatens begyndelse, og store dele af den frit udformede sats er viet til refleksion over de foregående satser. Her introducerer violinen et nyt dramatisk tema, som vender tilbage i finalen.

Finalen begynder med en følelse af ren lyrisk ynde. Et smukt og optimistisk tema præsenteres i kanon, hvor violinen følger klaverets indsats én takt senere. Satsens åbningstema vender derefter tilbage i A-dur – igen i kanon – før musikken vokser til en jubelende afslutning.

Selvom Richard Strauss var kendt for sine orkesterværker og operaer, var han også en dygtig pianist og violinist. Hans virtuose værk for violin og klaver blev komponeret i 1887, og selvom komponisten kun var 23 år gammel på det tidspunkt, havde han en betydelig mængde kammermusik bag sig; to klavertrioer, en klaverkvartet, en strygekvartet og en cellosonate.

Violinsonaten var tæt vævet i tekstur og blev færdiggjort lige før Strauss begyndte sit berømte tonedigt – Don Juan. Første satsens taktart flyder frit forbi, mens den introducerer forskellige temaer, hvilket kræver et mesterligt kammermusikspil mellem de to musikere for at væve sig igennem samtidigt. Den mest intime åbning findes i anden sats, en improvisation med langtrukkende fraser – en ro, der afbrydes af et pludseligt stemningsskifte midtvejs. Finalen begynder med et præludium, der lancerer det energiske hovedtema, som man kan betragte som relateret til åbningen af ​​første sats. Den indeholder den mest lyriske, men alligevel følelsesmæssigt og teknisk turbulente musik, og selvom den ikke ofte spilles, har den sin plads som et af de største værker for violin og klaver.

Gratis entré