Gudstjeneste ved Pernille Vinge Karlsson

Gudstjeneste ved Pernille Vinge Karlsson

Gudstjeneste ved Pernille Vinge Karlsson

Søndag 30. august 2026, kl. 10:30
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby
Pernille Vinge Karlsson

Velkommen til højmesse med dåb i Timotheuskirken søndag d. 30. august kl. 10.30

 

Det er 13. søndag efter trinitatis og vi læser fra Første Timotheusbrev 1,12-17 og Matthæusevangeliet 20,20-28.

I søndagens evangelium hører vi om en mor, der kaster sig ned for Jesu fødder og beder ham om at give hendes to sønner en særlig plads i hans rige – den ene ved hans højre side og den anden ved hans venstre. Sønnerne er voksne. De er Jesu disciple og de kunne måske selv have spurgt, hvis de ville, men deres mor kan ikke lade være med at hjælpe lidt til. Sådan er det nok med mange forældre: de giver aldrig helt slip. De prøver altid at hjælpe deres børn lidt på vej.

Søndagens evangelium kredser om, hvor langt vi egentlig vil gå for vores børn? Hvad vi er villige til at gøre for at det skal gå dem godt? Og hvorfor det egentlig er så vigtigt for os at få de bedste pladser?

 

På søndag garanterer vi, at der er pladser nok til alle – både i kirkens højre og venstre side.

Der er også salmebøger nok til alle og vi skal bl.a. synge Du, som har tændt millioner af stjerner, Uberørt af byens travlhed og Nu titte til hinanden.

Højmessen bliver ekstra festlig, for der er dåb og det er en skøn, lille pige, der skal døbes og efter gudstjenesten byder vi på kaffe, the, saft og lidt sødt.

 

Alle er hjerteligt velkomne og vi i Timotheuskirken glæder os til at se dig

 

Kærlig hilsen

Pernille Vinge Karlsson

Sognepræst i Timotheuskirken, Johannes Døbers Kirke og Margrethekirken

 

Om højmesser i Timotheuskirken


Hver søndag og på alle helligdage er der højmesse i kirken, hvor vi mødes, sætter os godt til rette, hører søndagens læsninger og prædiken og synger salmer fra salmebogen og ofte også fra salmebogstillægget 100 salmer.

Nogle søndage er der en eller flere dåb i højmessen. Både store og små er velkomne, og der er en kasse med børnebøger i kirken og et børnehjørne i krypten, hvor børn og barnlige sjæle kan sidde og læse, tegne, lege m.m. under gudstjenesten.

Ved højmessen er der altergang, hvor alle er velkomne til at deltage, og der er mulighed for både vin og druesaft.

Der er en elevator på venstre side af kirken som kører op i kirken, Der er også en teleslynge i kirken.

Efter højmessen byder vi på en kop kaffe og hyggeligt samvær i kirken.

Alle er hjerteligt velkomne og vi glæder os til at se dig.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed