Frokost og foredrag - Udflugt

Frokost og foredrag - Udflugt

Frokost og foredrag - Udflugt

Onsdag 11. juni 2025, kl. 09:00 - 16:00
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Vi inviterer alle til en dejlig og afstressende tur til det historiske Herlufsholm, efterfulgt af en hyggelig middag på Hotel Kristine. Det bliver en dag fyldt med fællesskab, historie og naturoplevelser.

Rundvisning på Herlufsholm
Vi starter dagen med en spændende rundvisning på Herlufsholm, hvor vi lærer om stedets rige historie, der går helt tilbage til 1100-tallet. Vi besøger både den gamle klosterbygning, Herlufsholm Kirke og den smukke skolebygning, og vi får et indblik i skolens traditionsrige miljø og hverdagen som elev.
Vær opmærksom på, at rundvisningen ikke er egnet for personer, der bruger kørestol, men der tages hensyn til gangbesværede, og der vil være passende pauser.

Middag på Hotel Kristine
Efter rundvisningen kører vi videre til Hotel Kristine, hvor vi nyder en lækker middag i hyggelige omgivelser. Det bliver en god afslutning på en dag, hvor vi får tid til at dele oplevelser og nyde det gode fællesskab.

Praktisk information

  • Afgang: Præcis Kl. 09:00 fra Timotheuskirkens Kirkeplads
  • Pris: Deltagelse i turen og middag: 250,- kr.
  • Tilmelding: på kirkekontoret eller på telefon: 2913 2565  (evt. på telefonsvarer) eller email til timotheus.sogn@km.dk
  • Tilmeldingsfrist: Senest 1 juni.

 Vi glæder os til en dejlig dag sammen og håber, at du vil være med!



Du vil måske også kunne lide...

0
Feed