Indvielseskoncert på kirkens nye flygel fra Steinway & Sons

Indvielseskoncert på kirkens nye flygel fra Steinway & Sons

Indvielseskoncert på kirkens nye flygel fra Steinway & Sons

Søndag 5. oktober 2025, kl. 16:00 - 18:00
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Vi glæder os til at åbne dørene denne fine efterårssøndag kl. 16. Her inviterer vi til en festlig og flot flygelindvielseskoncert i Timotheuskirken.

Kirkens organist og pianist Bjørn Rasmussen spiller den første officielle koncert på det nyindkøbte Steinwayflygel, som kirken har haft mulighed for at investere i for gavmilde fondsmidler. Vi er meget taknemmelige over muligheden og glæder os over, at kirken nu råder over et fornemt instrument, som vil skabe glæde og mange musikalske højdepunkter fremover. 

Denne dag kan man se frem til et festfyrværkeri af et program med mange medvirkende. Bjørn Rasmussen spiller Edvard Griegs klaverkoncert i a-mol med et symfoniorkester sammensat til lejligheden. Dirigent er Marco Crispo. 

Som optakt til klaverkoncerten vil sopran Susanne Elmark synge Solveigs to sange fra Peer Gynt foruden en sang af Johannes Brahms - som en lille hilsen til Hamborg, hvor både Brahms og vores nye flygel kommer fra.


Efter koncerten bydes alle på et lille glas. 

Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig i tilmeldingsformularen nedenfor.

Velkommen til! 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed